Pesto alla genovese

Pesto er en nyttig ingrediens i køkkenet og bruges som smagsforstærker i mange retter eller til at give det ekstra lille “pift” til maden. Opbevares i en lufttæt beholder.

Ingredienser:

  • 50 gr. basilikumblade
  • 1/2 glas ekstra jomfru olivenolie
  • 6 spsk. revet ost af typen Parmigiano Reggiano DOP eller Grana Padano DOP
  • 2 spsk. Pecorino DOP (af typen Romano, Toscano, Sardo eller Siciliano)
  • 2 fed hvidløg, hakket (vær varsom med mængden, nøjes evt. med 1/2)
  • 1 spsk. pinjekerner, alternativt valnødder
  • Groft salt (en smule – husk, der er også salt i osten)

Fremgangsmåde:

Basilikumbladene blendes med havldelen af olivenolien. Tilsæt så resten af basilikummen sammen med pinjekerner, salt og hvidløg. Tilsæt mere olie lidt ad gangen, mens du blender. Tilsæt til sidst den revede ost og det sidste olie.

Kilde: Inspiration fra Min Mands Italienske Køkken.