Glutenfri flûtes

Jeg faldt over denne opskrift fra pizzakongen Gorm Wiseh’s superelev Tine og skyndte mig at skrive opskriften ned.

Ingredienser:

  • 0,5 l vand
  • 25 g koldpresset olivenolie
  • 1 tsk. honning
  • 30 g gær (obs: her kan man ikke udskifte med surdej, fordi der jo er mel, altså gluten, i surdejen)
  • 3 spsk. HUSK (special­produkt til glutenfrit brød – kan fås i helsebutikker)
  • 110 g kikærtemel
  • 120 g rismel
  • 150 g kartoffelmel
  • 50 g boghvedemel
  • 50 g solsikkefrø
  • 50 g græskarkerner
  • en lille håndfuld salt
  • 1/2 tsk. stødt koriander eller anden smagsgiver

Fremgangsmåde:

Bland vand, gær og honning. Tilsæt HUSK, til det gelerer, og derefter en smule mel (bare bland alt melet sammen til én blanding). Tilsæt herefter olie og resten af melet samt salt. Ælt grundigt og lav 8-10 flûtes af dejen. Lad hæve til dobbelt størrelse og bag ved 225 grader i cirka 15-20 minutter.

Brødet er godt til at fryse også, så man altid har noget lækkert brød til gæster, som skulle være så uheldige at lide af glutenallergi.

Kilde: TV2

Print Friendly, PDF & Email