Havregrynskage med marengs

En enkel, men superlækker kage, som er hurtig at bage og elsket af mange. Og så er den tilmed glutenfri og kan nemt laves uden mælk.

Fremgangsmåde (12 serveringer):

Kage:

  • 250 g havregryn
  • 100 g sukker
  • 150 g smør (erstattes evt. med mælk)
  • 3 æggeblommer

Topping/marengs:

  • 150 g hindbær (frosne), eller marmelade hvis det skal være nemt. Kan også være solbær eller andre bær
  • 3 æggehvider
  • 100 g sukker
  • 100 g mandler, grofthakkede

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175° grader (varmluft). Bland havregryn og 100 gram sukker i en røreskål. Smelt smørret og rør det godt ind i havregrynene. Lad blandingen stå og trække i 5-10 minutters tid.

Giv bærrene et kort opkog i en kasserolle. Lad afkøle mens du går videre med resten.

Del tre æg i blommer og hvider. Hæld hviderne i en skål og sæt dem til side. Rør blommerne i havregrynsmassen.

Smør en bradepande på ca 20×30 cm (eller en stor tærteform) med lidt fedtstof – eller for den med bagepapir. Fordel dejen helt jævnt i formen – pres den lidt sammen – og bag den i 8-10 minutter. Bemærk: Bruger du en tærteform eller bradepande med meget tyk bund, skal bagetiden her øges med et par minutter.

Mens kagen er i ovnen, pisker du de tre æggehvider helt stive. Pisk de 100 gram sukker i lidt ad gangen. Hak mandlerne groft.

Tag kagen ud af ovnen. Fordel bær ovenpå kagen. Ovenpå bærrene fordeles marengsen. Drys mandlerne på, og sæt kagen tilbage i ovnen. Sænk temperaturen til 150°C og bag kagen færdig. Marengsen skal være gylden og gennembagt. Det tager ca 20-25 minutter, men check lige med en gaffel, om marengens er helt færdigbagt.

Kilde: CookingClub https://www.cookingclub.dk/havregrynskage-med-marengs/