Havreris med pesto, stegt kylling og årstidens grønt

Nem og nærende salat til frokost eller aften. Lækker til den store buffet i skolen eller hvor som helst. Grøntsagerne kan skiftes ud efter årstiden.

Ingredienser (5 personer):

  • 5 dl havreris, kogt i 10 minutter og afkølet. Alternativt kan bruges speltkerner eller bygkerner.
  • 3-4 stk. kyllingebryst uden lage
  • 500 g cherrytomat
  • 1 stk. broccoli
  • 150 g valnødder, ristede
  • 50 g ruccola
  • 125 g spinatblade, frisk
  • 1 fed hvidløg
  • Olivenolie
  • Honning, flydende
  • Salt, peber
  • Evt. granatæble, blåbær

Fremgangsmåde:

Skærcherrytomater i halve og læg de halverede tomater på en bageplade beklædt med bagepapir med skærefladen op. Drys med olie, salt, peber og honning. Bag i forvarmet ovn i ca. 30 minutter ved 180 grader varmluft. Tag bagepladen ud og afkøl.

Kog havreris i 10 minutter i letsaltet vand. Hæld vand fra i en sigte, skyl med koldt vand og dryp af.

Steg kyllingebryst ved god varme i ca 8-9 minutter på hver side. Drys med salt undervejs. Tag af panden, afkøl og skær hvert kyllingebryst i tynde skiver.

Skær broccoli i små stave. Skær stokken fri for den yderste kant og skær kernen i skiver. Kog broccoli i spilkogende, letsaltet vand i 10 minutter. Hæld vand fra i en sigte og afkøl broccoli.

Spinat, ruccola, valnødder, hvidløg, olivenolie og flagesalt blendes til pesto, eventuelt ad to omgange hvis blenderen ikke er så stor. Smag eventuelt til med mere salt og peber.

Bland pesto og havreris i en stor røreskål og rør godt. Rør tomater i. Herefter kylling og broccoli.

Blandes eventuelt med granatæblekerner og blåbær.

Retten er klar til servering.

Boller i karry

Nem og nærende familieglad aftensmad. Portionen rækker til to dage for en familie på 5.

Ingredienser (8 personer):

Kødboller

  • 800 g hakket svinekød
  • 2 løg, finthakket i blender
  • 1 dl havredrik
  • 2 æg
  • 2 tsk. salt og friskkværnet peber

Karrysauce

  • Et godt skvæt olivenolie, ca. ½ dl
  • 2 porrer, renset og skåret i tynde skiver
  • 1 spidskål, snittet i tynde strimler
  • 4 tsk. karry
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 6 spsk. havremel
  • 6 dl. havredrik
  • 6 dl. grøntsagsbouillon, alternativ hønsesuppe
  • Salt og friskkværnet peber

Tilbehør

  • Ca. 100 g ris pr. person
  • 2 æbler, skåret i tern
  • 1-2 mango, skåret i tern
  • Evt. bredbladet persille, finthakket

Fremgangsmåde

Kødboller

Start med kødbollerne. Rør alle ingredienser sammen, evt. med en håndmikser. Lad farsen hvile ca. ½ time i køleskab. Form kødbollerne så de har en størrelse af ca. en spsk. pr. styk (OBS: Denne proces tager noget tid).

Karrysauce

Brug en stor stegepande med høj kant, eller en stor gryde. Klargør bouillon.

Sauter porre og spidskål indtil det falder sammen. Ved høj varme tilsættes karry, spidskommen og koriander. Rør hele tiden, så det ikke brænder på. Skru ned for temperaturen og tilsæt mel. Tilsæt langsom bouillon og spæd til med havredrik. Kog saucen op til den har den rette konsistens. Smag til med salt og peber.

Kom kødbollerne i saucen. Lad saucen simre ved lav varme ca. 15 minutter til kødbollerne er færdigtilberedte. Mens saucen simrer koges risene. Rør ind i mellem i saucen, så den ikke brænder på. Rør forsigtigt, så kødbollerne bevares intakte.

Ris

Kog ris efter anvisning.

Basmatiris koges i rigeligt vand ved svag varme ca. 12 minutter og hviler ca. 10 minutter. Overskydende vand hældes fra.

Servering

Server boller i karry ovenpå ris. Drys med æbler, mange og lidt persille.

Dressing til burger, kebab og gyros

Lækker og hurtig at lave.

Ingredienser (8 personer):

  • 100 g mayonnaise
  • 2 dl Alpro naturel (mælkefri), alternativt creme fraiche
  • 1 spsk. stærk sennep
  • 40 g drænet kapers, meget finthakket
  • Evt. 1 spsk. lage fra kapers
  • 2 tsk. ketchup
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 1 tsk. røget paprika
  • 2 tsk. sød paprika
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Rør ingredienserne godt sammen. Lad hvile i køleskab ca. ½ time før brug.

Risengrød og ris a la mande

Hos os er vi ofte 11 til jul. Her er opskriften, der passer til.

Ingredienser risengrød (10-11 personer):

  • 6 l sødmælk
  • 13,5 dl grødris
  • 12 dl vand
  • 2 tsk salt

Fremgangsmåde:

Mangler.

Ingredienser grød til ris a la mande (10-11 personer):

  • 1 l sødmælk
  • 2,25 dl grødris
  • 2 dl vand

Fremgangsmåde:

Mangler.

Sovs

Ingredienser:

  • 2 gulerødder
  • 2 blegselleri
  • 2 løg
  • 2 persillerod
  • 0,5 liter piskefløde
  • Sherryeddike ca. 1-2 spsk
  • 1 dl Æblecider eller ribsgele
  • Tomatkoncenttat 1-2 spsk
  • 3 dl fløde

Svits grønstsager som sofritto. Tilsæt tomatpure, svits med. Tilsæt 1 liter vand. Laurbærblade, frisk timian tilsættes. Simrer 4 timer under låg. Så sigtes grøntsagerne fra. Reducer til ca. 0,6 liter. Tilsæt æblecidereddike. Smag til med sherryeddike og koget sødligt, feks øleddike eller sukker, hvis nødvendigt. Søg gastrik? God fond. Tilsæt piskefløde. Kog op. Jævned med maizena (spsk til 1 glas vand).

Brændende kærlighed

Lækker vinterret med kartoffelmos.

Ingredienser: (5 personer):

  • 2 kg bagekartofler, grove tern
  • 1 knoldselleri, grove tern
  • 3 løg, hakkede
  • 100 g smør eller margarine
  • Ca. 200 ml mælk eller mandelmælk, evt. suppleret med kartoffelvand
  • Groft kværnet peber
  • 400-500 g tørsaltet bacon, skåret i fine strimler
  • 200-300 g syltede rødbeder, hakkede

Fremgangsmåde:

Kog kartofler og knoldselleri i usaltet vand. Tænd samtidig for bacon.

Lad kartofler koge i 15 minutter. Gem og hæld kogevandet fra. Rør de kogte grøntsager med piskeris. Tilsæt smør og peber. Rør til massen er klistret. Tilsæt mælk. Pisk til luftigt. Tilsæt eventuelt kogevand. Smag til med salt.

Når baconen har taget farve tilsættes løg. Streg til det begynder at blive sprødt.

Server mos med baconblandingen og drys med rødbeder og evt. lidt persille.

Frikadeller

Denne opskrift giver ca. 200 stk. små eller 100 stk. pænt store.

Ingredienser:

  • 4 kg hakket kød (halvt flæsk halvt okse/kalv)
  • 1 kg (med skræl) løg minus et par stk
  • 500 gr. mel. Brug evt. havremel så glutenallergikere kan spise med.
  • 8 æg
  • 8 dl mælk
  • 12 tsk salt
  • 2 tsk friskrevet peber
  • Evt. frisk timian eller andet krydderi.

Fremgangsmåde:

Farsen røres først godt igennem med salt – så binder farsen bedre de øvrige ingredienser.

Herefter tilsættes øvrige ingredienser. Efter endt røring trækker farsen køligt, mindst en halv time. Giv evt frikadellerne stegeskorpe ved kortvarig høj varme på grillen.

Skal dellerne fryses, så steg dem knapt færdige og nedfrys: Herefter skal de færdigtilberedes i ovn ca. 10 minutter ved 200 grader.

Bradepandekage med frugt og creme

Nem og lækker opskrift på stor bradepandekage med frugt og creme til 25 personer. Kan laves mælkefri og glutenfri. Kagen kan bages i god tid før den skal spises.

Ingredienser (25 personer):

Mazarinbund:

  • 500 g smør (brug alternativt mælkefri margarine hvis kagen skal serveres for mælkeallergikere)
  • 500 g marcipan
  • 400 g sukker
  • 4 tsk. vaniljesukker
  • 8 hele æg
  • 150 g hvedemel (brug alternativt rød Finax glutenfri mel eller havremel hvis kagen skal serveres for glutenallergikere)
  • 200 g mørk chokolade, finthakket

Creme:

  • 250 g mascarpone (brug alternativt Alpro vaniljeyoghurt rørt med saft fra 1 lime for et mælkefrit alternativ)
  • 7,5 dl piskefløde (se punktet herover for et mælkefrit alternativ)
  • 4 spsk. flormelis
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 1 stk. lime

Pynt:

  • 300 g vindruer
  • 150 g hindbær

Fremgangsmåde:

Mazarinbund:

Tænd ovnen på 165 grader. Smelt smørret ved lav varme eller i mikroovnen.

Smuldr marcipan i mindre stykker og kom det i en røreskål med sukker. Pisk det sammen med en elpisker. Tilsæt æggene et ad gangen imens der piskes. Pisk
det godt sammen, så det bliver lyst og luftigt. Det tager ca. 3-4 minutter.

Tilsæt herefter hvedemel og smeltet smør. Rør det kun sammen til at der akkurat ikke
er klumper.

Kom bagepapir i en stor bradepande. Brug gerne den dybe bradepande, som hører
til ovnen.

Hæld dejen i formen. Bag den i midten af ovnen i ca. 25-40 minutter. Hold øje med den
efter 25 minutter, da der kan være stor forskel på ovne. Den skal føles fast, men ikke helt
gennembagt. Du kan teste om den er færdig ved at stikke en kødnål i kagen. Hvis den
kommer op uden ubagt dej, så er den færdig.

Tag kagen ud. Drys chokoladen ud over kagen, så chokoladen smelter. Når chokoladen er
smeltet bruges en ske til at fordele chokoladen jævnt ud over hele kagen.

Lad bunden køle af og lad chokoladen sætte sig.

Creme og pynt:

Inden servering laves cremen og frugt og bær klargøres.

Rens og tør frugt og bær godt, så de ikke er våde.

Kom alle ingredienserne til cremen, undtagen lime, op i en skål. Rør let sammen.

Kom lidt limesaft i og evt. fintrevet skal (skal være økologisk lime).

Pisk med en el pisker til du har en fast creme. Smag evt. til med mere limesaft.

Fordel cremen udover bunden og top med frugt og bær.

Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.

Kilde: Inspiration fra Mummum.dk

Bananpandekager

Lækkert alternativ til almindelige pandekager. Uden gluten, uden mælk, uden tilsat sukker.

Ingredienser:

  • 3 æg
  • 75 g Finvalsede havregryn
  • 2 bananer
  • 1 tsk Bagepulver
  • 1/2 tsk Salt
  • 20 g smør (evt margarine eller olie for mælkefri version)

Fremgangsmåde:

Ingredienserne piskes sammen. Bages som pandekager på en pande.

Kilde: Sven Brinkmann

Hente ovnbagte auberginer

Lækre som tilbehør i retter fra Middelhavsområdet og Nordafrika. Prøv feks varianten herunder.

Ingredienser (8 personer):

  • 4 store auberginer (eller 8 små)

Fremgangsmåde:

Indtil ovnen på 220 gr. varmluft. Skal auberginer og tør dem. Prik hul hele vejen rundt, som var det en tærtebund. Smøre dem godt med olivenolie. Drys med flagesalt og kværnet peber. Læg den i ovnen på en bageplade med bagepapir. Bag i ca. 30 minutter afhængigt af størrelsen.

Bland med grofthakkede tomater, løg i både og stykker af feta eller mozzarella. Stænk med olivenolie og smag til med en god balsamico.

Prøv denne variant:

Ingredienser:

  • 5 spsk. sesamfrø
  • 5 spsk. græskarkerner
  • 1 stort granatæble
  • 2 dl græsk yoghurt
  • 2 spsk. tahin
  • Bredbladet persille eller mynte
  • 2 spsk. sumak

Rist sesamfrø og græskarkerner på en tør pande. Ryst undervejs. Bliv ved indtil det dufter af popcorn – tag dem af panden.

Pil granatæblet (flæk granatæblet og pil det i en stor skål fyldt med vand – så slipper du for sprøjt over hele køkkenet).

Flæk de delvist afkølede auberginer én gang på langs. Læg auberginer på et fad med snitfladen opad og frugtkødet blottet. Her på smøres en stor spsk. græsk yoghurt på hver halvdel, og top med ristede frø og kerner, granatæble, persille. Drys med salt, peber og sumak.

Kilde: Hverdagsfester & weekendgæster, Anne-Sophie Lahme.