Grillede abrikoser

Abrikosen er en sart stenfrugt, der med en nænsom tilberedning kan blive ekstra sødmefuld. På en dejlig sommerdag er grillede abrikoser oplagte til desserten.

Ingredienser – Grillede abrikoser med letpisket fløde og blåbær:

  • 10 abrikoser
  • 250 ml fløde
  • 1 bakke blåbær
  • flydende honning

Fremgangsmåde:

Halvér abrikoserne og fjern stenen. Grill dem et par minutter på en ikke brændende varm grill – har du fx grillet bøffer, er de stadigt varme gløder ideelle. De halverede abrikoser kan evt. pensles med en smule neutral olie, så de ikke brænder fast på grillen. De skal endelig ikke have for meget, da de pga. det høje vandindhold hurtigt kan falde helt sammen.
Servér med letpisket fløde, friske blåbær og top med flydende honning efter smag. Så er der sommerdessert. 
Kilde: aarstiderne.com

Gulerodskage

Dette er en klassisk, velsmagende, “svampet” gulerodskage, som vi alle husker fra vores barndom. Tak til Dorte, som havde den med da tre familier for nyligt mødtes i fælles sommerhus. Der var rigeligt til alle med dobbelt portion til stor bradepande (14 personer).

Ingredienser:

  • 375 g sukker (kan nøjes med 325 g)
  • 350 g revne gulerødder
  • 50 g hakkede valnøddekerner (evt. let ristede, og gerne flere til pynt ovenpå fyldet)
  • 3 dl majsolie (eller anden madolie, men ikke olivenolie)
  • 4 æg
  • 300 g mel
  • 1 spsk. kanel
  • 1 tsk. fint salt
  • 2 tsk. natron

Fyld:

  • 125 g flødeost naturel
  • 50 g smør (rigtig smør, tak!)
  • Vaniljesukker efter behag
  • ca. 200 g flormelis (evt. mindre)

Fremgangsmåde:

Pisk sukker og olie cremet. Pisk æggene i ét ad gangen. Pisk rigtig, rigtig godt igennem. Sigt og bland mel, kanel, salt og natron i dejen. Vend gulerødder i til sidst. Fyld dejen i en smurt bradepande.

Bages ca. 60 min. ved ca. 175 grader.

Fyld: Pisk flødeost og smør cremet. Tilsæt vaniljesukker og flormelis. Pisk det hele godt igennem. Smøres enten ovenpå og pyntes med valnødder, eller kagen skæres igennem “vandret” og fyldet kommes imellem de to lag.

Kilde: Dorte Hedevangs mor.

Saltede mandler

Spar penge og lav dine egne saltede mandler. 

Ingredienser

  • 125 g salt
  • 200 g mandler
  • 5 dl vand

Fremgangsmåde

Kog vand i kedel, kog vand og salt op til saltet er opløst. Put mandler i saltlagen, sluk for blusset og lad blandingen trække 20 minutter. Hæld vand fra. Bred mandler ud på bagepapir på en bageplade. Ristes i varmluft 170-180 grader i 15 minutter. Vend nogle gange. Køl af. 

Opbevares i lufttæt beholder. 

Kilde: Maiken Gottlieb Haugaard

Brunsviger

Hvor jeg kommer fra, er smagen af brunsviger nærmest forbundet med religiøse undertoner. Og nej, brunsviger fra Fyn er ikke helt så godt som brunsviger fra Himmerland… Sirup er den hemmelige ingrediens, der gør kagen helt rigtig. Denne opskrift og opskriften til “nordjysk jødekage” er nært beslægtet: Nordjysk kødekage skal tilsættes kanel, når sukkerblandingen får et opkog.

Den bedste brunsviger fås hos Guldbageren i Svenstrup, hvor kagen efter bagning “glaseres” med chokolade, som smelter i et tyndt lag. F.eks. kan pålægschokolade fra Galle & Jessen bruges til dette. Når kagen er afkølet pyntes brunsvigeren med pyntestriber af smørcreme (ja, smørcreme! – ikke noget med flødeskum, som de ellers putter på kagen i Vendsyssel). Smørcremen efterpyntes med en rød stribe ribsgele, så kagen (fødselsdagskagen) bliver rigtig dannebrogsagtig. Med denne topping er slik bandlyst.

Vidste du i øvrigt, at man på Fyn har taget initiativ til at erklære den 11. oktober for “Brunsvigerens dag”? Og at det er bagermester og konditor Gerner Nielsen fra Gerners bageri i Svendborg, der har taget initiativ til dagen, og i øvrigt er blevet udnævnt til brunsvigerambassadør (2017).

Her er lidt info om brunsvigeren (kilde: OK Magasinet nr. 1, 2017):

Ifølge Gerner Nielsen indeholder en rigtig brunsviger ud over dejen i bunden en remonce af lige dele brun farin og margarine og omkring 20 procent sirup. Sådan er det:

”Der er lavet mange kopier, men det er ikke det samme. Nogen drysser sukker hen over. Så får man måske lidt mindre fedtede fingre, men når man har spist et stykke brunsviger, skal man jo netop have dejligt fedtede fingre. Der er også nogen, som putter creme i remoncen, og på det seneste er der også en kok her på Fyn, der har eksperimenteret med at putte havtorn og lakrids i,” siger Gerner Nielsen og tilføjer, at man primært varierer den klassiske fynske brunsviger ved at justere på mængden af fedtstof.

Det er langt fra kun eksperimenterende kokke, som laver anderledes brunsvigere. I Vendsyssel er brunsvigerkagemænd med flødeskum på toppen almindelige til fødselsdage – nogle endda med ribsgele – mens man rundt omkring i det nordjyske kan finde en noget mindre udgave af kagen, som går under navne som sutsko, futsko eller Aalborgkutter.

Opfundet i København
Selv om der findes en række danske variationer af kagen står det nogenlunde fast, at navnet stammer fra Tyskland, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen, professor MSO på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Han har undersøgt brunsvigerens og navnets oprindelse, men understreger, at det ikke er dyb forskning, han har brugt hele sit liv på. Alligevel tør han godt lægge hovedet på kagefadet, når det handler om navnet.

”Det stammer fra den tyske by Braunsweig, der ligger i Niedersachsen. I 1700- og 1800-tallet transporterede man i høj grad varer ad vandvejen, og fra Braunsweig er der via floder forbindelse til Nordsøen og dermed til Danmark. Danske købmænd handlede meget med folk fra Braunsweig. De købte blandt andet øl og pølse fra Braunsweig. Folk kunne sandsynligvis ikke rigtig finde ud af at sige Braunsweig, så man sagde brunsviger,” siger han og tilføjer, at H.C Andersen har nævnt i sin dagbog, at han har spist brunsvigerpølse. Det vigtigste i denne sammenhæng er dog øllen.

”Kigger man på en skummende brun øl, kan det minde toppen af en brunsviger. Det var måske årsagen til at en bagermester i København i 1800-tallet fik den ide at lancere en kage, der hed brunsviger. Det var en gærdejskage ligesom nutidens brunsviger. Måske var der dog en smule øl i til at få den til at hæve. Jeg ved godt, at det ikke gør mig populær på Fyn, hvor jeg bor, at jeg fortæller, at brunsvigeren er opfundet i København, men det ser sådan ud,” siger han.

Inspiration fra sirup
Selv om professor Johs. Nørregaard Frandsen tror mest på den ovennævnte version, har han dog også hørt en anden udgave af brunsvigerens opståen. Den version peger i højere grad på Fyn, og Johs. Nørregaard Frandsen understreger, at han har fået den bekræftet flere steder. Første gang han hørte den, var det Gerner Nielsen, som fortalte, så derfor er det også den sydfynske bagermester, der udlægger teksten.

”I 1800-tallet var der mange teglværker i Tommerup- og Brylleområdet sydvest for Odense. Det var der også i Braunsweig, og derfor kom dygtige folk fra Tyskland herop for at arbejde, og de havde deres kendte øl med. De brugte sirup til at putte i øllet, fordi det får alkoholprocenten til at stige. Den sirup krystalliserede nogle gange, og så begyndte de at smøre den på boller, ligesom man gør med en brunsviger. Det var sådan, det begyndte, og derfra bredte det sig til hele Fyn,” fortæller bagermesteren.

Efter at have læst denne beskrivelse må jeg erklære min tilslutning til forklaringen fra bagermesteren fra Fyn, fordi den måske kan understøttes med denne parallel: I Nordjylland – snarere den sydlige del af Vendsyssel og den nordlige del af Himmerland – dvs. centreret omkring Limfjorden, har der også historisk været mange kalk- og cementanlæg, måske også teglværker. Kunne det tænkes, at der også til disse værker har været mange folk fra Braunsweig, der har arbejdet her, og som har bragt “brunsvigeren” med sig? Tja, en interessant tese… Så svaret på spørgsmålet om, hvor ordet brunsviger stammer fra kan måske være både Fyn og Nordjylland?

Ingredienser (brunsviger fra Himmerland):

  • 1/4 liter mælk (erstat evt med soja- eller mandelmælk)
  • 50 g gær
  • 100 g blødt smør/margarine
  • 2 spsk sukker
  • 1/2 tsk groft salt
  • 500 g hvedemel

Fyld:

  • 150 g smør/margarine
  • 120 g brun farin (2 dl)
  • 1/2-1 dl sirup, gerne mørk

Bagetid ca. 20 min. ved 200 grader.

Fremgangsmåde:

Lun mælken og rør gæren ud heri. Bland de øvrige ingredienser i og slå dejen godt sammenbrud den er blank og smidig. Bred dejen ud i en lille smurt bradepande (25×30 cm) og stil den lunt til hævning ca. 20 min.

Fyld: smelt smør/margarine, tilsæt farin og sirup. Giv massen et opkog under omrøring. Bliv ved indtil du fornemmer en begyndende “karamelkonsistens”. Tag gryden af varmen og lad den afkøle. Lav nogle fordybninger i gærdejen med fingrene -varier gerne dybden. Fordel sukkerblandingen jævnt over dejen. Bag kagen midt i ovnen.

Kilde: Hemmelig.

Daddel-kakao kage

Med en glutenintolerant i familien – og samtidig mælkeallergikere på besøg – kan det være svært at finde gode alternativer til en almindelig chokoladekage. Men det findes her, ovenikøbet uden tilsat sukker, men dog med æg.

Ingredienser:

  • 270 g tørrede dadler uden sten
  • 2 bananer
  • 150 g mandler
  • 2 spsk havregryn
  • ½ tsk bagepulver
  • 3 spsk god kakao
  • 2 æg
  • 30 g mørk chokolade til pynt

Fremgangsmåde:

Læg dadler i blød i kold vand en time. Blend havregryn og mandler og bland bagepulver deri.

Hæld vandet fra dadlerne og blend dadler sammen med banan. Kom havregryn- og mandelmelet i en skål og tilsæt daddel-banan-massen og kakao. Rør æg i med en ske til sidst.

Bred dejen ud i en lille bageform (21 x 21 cm) bekldt med bagepapir. Bag ved 175 grader varmluft i forvarmet ovn i 30 minutter.

Bræk chokoladen i små stykker og fordel dem på kagen, mens den endnu er lun. Når chokoladen smelter, bredes den ud, og når chokoladen er størknet, skæres kagen i firkanter.

Kilde: Fra mormor, der har klippet den ud af et magasin – ved desværre ikke hvilket.

Cacio e pepe – simpel

En simpel opskrift på Cacio e pepe. 

Ingredienser:

  • 500 g tørret spaghetti
  • 1 spsk. hele peberkorn
  • En stor håndfuld revet pecorino
  • Vand
  • Salt

Fremgangsmåde:

Knus peberkornene groft i en morter, og rist dem af på en tør, varm pande (med en høj kant) i et minuts tid. Sluk for varmen. Kog spaghettien i godt saltet vand til den er al dente. Brug gerne lidt mindre vand, end du normalt ville bruge til pasta. Stivelsen fra pastaen er nemlig med til at gøre retten mere cremet.

Løft spaghettien over i panden sammen med et par skefulde kogevand. Tilsæt osten, og rør godt rundt i blandingen, til det får en cremet konsistens – tilføj evt. ekstra kogevand undervejs. Smag til med salt og peber, og servér straks.

Kilde: Aarstiderne

Pebernødder

Her er en god opskrift på gammeldags pebernødder. Bedre bliver den ikke!

Ingredienser:

  • 250 g mel
  • 100 g smør eller margarine
  • 175 g sukker
  • 1 æg
  • 2 spsk. fløde
  • ½ tsk. peber evt. friskkværnet
  • ½ tsk. ingefær
  • ½ tsk. nelliker
  • ½ tsk. kanel
  • 1/8 tsk. Hjortetaksalt

Fremgangsmåde:

Si de tørre dele sammen og smuldr fedtstoffet i. Pisk æg og sukker til æggesnaps og hæld fløden i. Bland æggesnapsen i melet og saml dejen.
Lad dejen stå koldt.

Bages ca. 10 minutter ved 180 grader.

Tips:

  • Nøjes med at blande de tørre dele – det fungerer fint
  • Dejen kan sagtens holde sig flere dage i køleskabet, blot den er pakket ordentligt ned.
  • Hvis man skulle have den tilbøjelighed: det kan altså ikke betale sig at trille pebernødderne, og desuden smelter de, når de kommer i ovnen.
  • 1 portion giver ca 2-2½ bagepladefuld. Så det kan godt svare sig at lave dobbelt portion.
  • Husk der er hævemiddel i.

 

Kilde: Helene

Lagkage glutenfri

I vores familie er der mere end én, der ikke tåler gluten. Denne opskrift er meget lækker og frisk, og kan spises af alle (også dem, der tåler gluten kan lide den!).

Ingredienser

  • 100 g blødt smør
  • 100 g rørsukker
  • 1 æg
  • 60 g glutenfri mel. Brug f.eks. mandelmel.
  • 1/2 tsk. bagepulver

Derudover:

  • 1/2 l pisket fløde
  • 1/2 pose frosne hindbær
  • en håndfuld friske blåbær

Fremgangsmåde

Pisk smør og sukker luftigt, tilsæt ægget og pisk videre. Tilsæt mel og bland godt. Dejen skal være ganske flydende og til at smøre ud med en spartel.

På tre stykker bagepapir tegnes en cirkel ved at tegne rundt om en tallerken. Dejen fordeles på de stykker bagepapir og smøres ud i et jævnt lag. Det er meningen at bundene skal være tynde!

Bundene bages herefter ved 200 grader til de er gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem blive på bagepapiret og køle af, indtil kagen skal lægges sammen.

1/3 af flødeskummet røres med blåbær og resten med hindbærrene. Lagkagen lægges sammen med lagkage – hindbærskum – lagkage – blåbærskum – lagkage – hindbærskum og evt. chokoladedrys.

Kilde: Har fået opskriften fra min søster – ved ikke hvor originalen stammer fra…

Meyers surdej

Planen er, at surdej bliver en fast bestanddel i mit køkken på sigt. Men hvordan kommer man i gang? Claus Meyer har en fantastisk vejledning, som du kan se nedenfor, hvor jeg naturligvis også linker. Besøg Meyers hjemmeside og se bl.a. video af processen.

Ingredienser

Opstart

  • 3 dl vand
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl fuldkornshvedemel (grahamsmel)
  • 1 dl rugmel

Opfriskning

  • 1 dl “gammel” surdej
  • 2 dl vand
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl fuldkornshvedemel

Fremgangsmåde

Pisk alle tingene godt sammen, så der ikke er klumper i. Kom surdejen i en plastbeholder med låg, men lad låget ligge løst på toppen af beholderen. Lad surdejen stå på køkkenbordet i 4 dage, og pisk den igennem et par gange om dagen. Efter de 4 dage bør surdejen være begyndt at blive lidt sur (smag på den) – er den ikke sur, skal den stå en dag eller to mere. Nu er surdejen klar til at bage med. Efter du har brugt af surdejen til din brøddej, er det tid til første opfriskning/fodring af den surdej, der er tilovers. Det er sådan du hele tiden holder din surdej i live. Tag 1 dl. af den resterende surdej og smid resten ud – og fortsæt så som beskrevet herunder.

Opfriskning/fodring
Når du frisker en surdej op, tilsætter du nyt mel og vand til den surdej du har stående i et forhold der hedder 1 del “gammel” surdej til 2 dele vand og 2 dele mel. Hvis du ikke får brugt så meget af din surdej til bagning, bliver du tit nødt til at kassere en del af den “gamle” surdej, ellers vil du ende med meget store mængder surdej (se opfriskning under ingredienser).

Pisk alle tingene godt sammen så der ikke er klumper i. Lad surdejen stå på køkkenbordet, og pisk den igennem et par gange om dagen. Surdejen er bedst 8-24 timer efter, den er frisket op – så et godt råd er, at friske den op dagen inden, du skal bage med den. Du kan dog uden problemer bruge en surdej, der er 2-3 dage gammel (efter sidste opfriskning), men den vil være mere syrlig og skarp i smagen.

Surdejspleje
Hvis du ikke jævnligt opfrisker/fodre surdeje, vil den langsomt blive mere og mere sur. Hvis du har surdejen stående på køkkenbordet, skal der helst ikke gå mere end 5-6 dage mellem hver opfriskning. Surdejen kan godt overleve når du er væk hjemmefra i 1-2 uger. Du skal bare stille den i køleskabet med låget på. Når du så er hjemme igen, frisker du surdejen op (se ovenover) og stiller den på køkkenbordet i 2-3 dage. Efter de 2-3 dage giver du den så en ny opfriskning, og så burde din surdej være oppe at køre igen efter et døgn mere. Surdejen vil hele tiden dele, og melet vil falde til bunds – det er helt naturligt. Så det behøver du ikke gøre noget ved. Kommer der mug på det indtørrede surdej på siderne af beholderen, kan du stadig godt bruge surdejen. Du skal bare bare komme surdejen over i en ren beholder.

Kilde: http://www.meyersmad.dk/lav-mad/opskrifter/surdej–grundsurdej/

Langtidsstegt svinekam

I dag er en rigtig efterårsdag, og tankerne går i retning mod noget solid kost, som kan lune godt i det lille hjem (og maven…). Konklusionen blev: Svinekam. Tilbehøret kan jo selv vælges efter årstidens variationer af grønt.

Ingredienser

  • 1 svinekam med svær – størrelse alt efter, hvor mange der skal spise med.
  • Peber, salt, laurbærblade

Sovs:

  • 30 g smør
  • 4 spsk mel
  • stegesky fra stegen
  • kulør

Fremgangsmåde
Flæskestegen lægges i en bradepande med vand med sværen nedad. Stegen saltes og pebres på bunden, stikkes med nogle blade laurbærblade og sættes i oven ved 125 grader i 1 time.

Stegen vendes og sværene drysses godt med salt. Stegen sættes tilbage i ovnen og steger nu i 2 timer yderligere. – Der spædes til med vand. Hvis det fordamper, der skal jo gerne være noget til sovsen.

En halv time inden stegen er færdig, hældes stegeskyen fra i en skål.

Smørret smeltes i en gryde og melet tilsættes og der laves en melbolle. Melbollen spædes op med stegeskyen – husk at tage fedtet fra – det lægger sig oven på stegeskyen. Når sovsen har den rigtige tykkelse smages den til og der tilsættes kulør indtil den har den rigtige farve.

De sidste 10 minutter inden stegen er færdig tændes der for grillen og flæskesværene popper op og bliver dejlige luftige og sprøde – husk at de ikke skal blive sorte.

Stegen serveres med sovs, katofler, og tilbehør/grønt efter eget valg.

Kilde
Olgas mad