Monthly Archives: November 2016

Lagkage glutenfri

Posted on by

I vores familie er der mere end én, der ikke tåler gluten. Denne opskrift er meget lækker og frisk, og kan spises af alle (også dem, der tåler gluten kan lide den!).

Ingredienser

  • 100 g blødt smør
  • 100 g rørsukker
  • 1 æg
  • 60 g glutenfri mel. Brug f.eks. mandelmel.
  • 1/2 tsk. bagepulver

Derudover:

  • 1/2 l pisket fløde
  • 1/2 pose frosne hindbær
  • en håndfuld friske blåbær

Fremgangsmåde

Pisk smør og sukker luftigt, tilsæt ægget og pisk videre. Tilsæt mel og bland godt. Dejen skal være ganske flydende og til at smøre ud med en spartel.

På tre stykker bagepapir tegnes en cirkel ved at tegne rundt om en tallerken. Dejen fordeles på de stykker bagepapir og smøres ud i et jævnt lag. Det er meningen at bundene skal være tynde!

Bundene bages herefter ved 200 grader til de er gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem blive på bagepapiret og køle af, indtil kagen skal lægges sammen.

1/3 af flødeskummet røres med blåbær og resten med hindbærrene. Lagkagen lægges sammen med lagkage – hindbærskum – lagkage – blåbærskum – lagkage – hindbærskum og evt. chokoladedrys.

Kilde: Har fået opskriften fra min søster – ved ikke hvor originalen stammer fra…

Meyers surdej

Posted on by

Planen er, at surdej bliver en fast bestanddel i mit køkken på sigt. Men hvordan kommer man i gang? Claus Meyer har en fantastisk vejledning, som du kan se nedenfor, hvor jeg naturligvis også linker. Besøg Meyers hjemmeside og se bl.a. video af processen.

Ingredienser

Opstart

  • 3 dl vand
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl fuldkornshvedemel (grahamsmel)
  • 1 dl rugmel

Opfriskning

  • 1 dl “gammel” surdej
  • 2 dl vand
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl fuldkornshvedemel

Fremgangsmåde

Pisk alle tingene godt sammen, så der ikke er klumper i. Kom surdejen i en plastbeholder med låg, men lad låget ligge løst på toppen af beholderen. Lad surdejen stå på køkkenbordet i 4 dage, og pisk den igennem et par gange om dagen. Efter de 4 dage bør surdejen være begyndt at blive lidt sur (smag på den) – er den ikke sur, skal den stå en dag eller to mere. Nu er surdejen klar til at bage med. Efter du har brugt af surdejen til din brøddej, er det tid til første opfriskning/fodring af den surdej, der er tilovers. Det er sådan du hele tiden holder din surdej i live. Tag 1 dl. af den resterende surdej og smid resten ud – og fortsæt så som beskrevet herunder.

Opfriskning/fodring
Når du frisker en surdej op, tilsætter du nyt mel og vand til den surdej du har stående i et forhold der hedder 1 del “gammel” surdej til 2 dele vand og 2 dele mel. Hvis du ikke får brugt så meget af din surdej til bagning, bliver du tit nødt til at kassere en del af den “gamle” surdej, ellers vil du ende med meget store mængder surdej (se opfriskning under ingredienser).

Pisk alle tingene godt sammen så der ikke er klumper i. Lad surdejen stå på køkkenbordet, og pisk den igennem et par gange om dagen. Surdejen er bedst 8-24 timer efter, den er frisket op – så et godt råd er, at friske den op dagen inden, du skal bage med den. Du kan dog uden problemer bruge en surdej, der er 2-3 dage gammel (efter sidste opfriskning), men den vil være mere syrlig og skarp i smagen.

Surdejspleje
Hvis du ikke jævnligt opfrisker/fodre surdeje, vil den langsomt blive mere og mere sur. Hvis du har surdejen stående på køkkenbordet, skal der helst ikke gå mere end 5-6 dage mellem hver opfriskning. Surdejen kan godt overleve når du er væk hjemmefra i 1-2 uger. Du skal bare stille den i køleskabet med låget på. Når du så er hjemme igen, frisker du surdejen op (se ovenover) og stiller den på køkkenbordet i 2-3 dage. Efter de 2-3 dage giver du den så en ny opfriskning, og så burde din surdej være oppe at køre igen efter et døgn mere. Surdejen vil hele tiden dele, og melet vil falde til bunds – det er helt naturligt. Så det behøver du ikke gøre noget ved. Kommer der mug på det indtørrede surdej på siderne af beholderen, kan du stadig godt bruge surdejen. Du skal bare bare komme surdejen over i en ren beholder.

Kilde: http://www.meyersmad.dk/lav-mad/opskrifter/surdej–grundsurdej/

Ovnstegt svinekam

Posted on by

I dag er en rigtig efterårsdag, og tankerne går i retning mod noget solid kost, som kan lune godt i det lille hjem (og maven…). Konklusionen blev: Svinekam. Tilbehøret kan jo selv vælges efter årstidens variationer af grønt.

Ingredienser

  • 1 svinekam med svær – størrelse alt efter, hvor mange der skal spise med.
  • Peber, salt, laurbærblade

Sovs:

  • 30 g smør
  • 4 spsk mel
  • stegesky fra stegen
  • kulør

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 190 grader C. Flæskestegen lægges i en bradepande med vand med sværen nedad. 1-2 cm vand er nok og vandet saltes godt. Efter 20 min tages stegen ud og det meste vand bortskaffes (hvis det hele gemmes bliver sovsen for salt).

Stegen saltes igen på sværen og stikkes med nogle blade laurbærblade og sættes på en rist i en bradepande. I bunden af bradepanden lægges urter og vand, feks persillerod, timian og en mørk øl.

Stegen sættes tilbage i ovnen og steger nu i 1,5-2,5 timer yderligere. – Der spædes til med vand. Hvis det fordamper, der skal jo gerne være noget til sovsen.

En halv time inden stegen er færdig, hældes stegeskyen fra i en skål. Kernetemperaturen skal være 63-65 grader for at få en saftig steg. 68-70 grader risikerer at gøre stegen tør.

Smørret smeltes i en gryde og melet tilsættes og der laves en melbolle. Melbollen spædes op med stegeskyen – husk at tage fedtet fra – det lægger sig oven på stegeskyen. Når sovsen har den rigtige tykkelse smages den til og der tilsættes kulør indtil den har den rigtige farve.

Hvis sværen ikke er jævnt sprød: De sidste 10 minutter inden stegen er færdig tændes der for grillen og flæskesværene popper op og bliver dejlige luftige og sprøde – husk at de ikke skal blive sorte.

Stegen serveres med sovs, katofler, og tilbehør/grønt efter eget valg.

Kilde
Olgas mad

Langtidsstegt culotte

Posted on by

(tilføj noget tekst til indledning)

Fremgangsmåde
Culotte bliver sejt af at blive braisseret (man plejer at bruge en stegeso til at braissere i). Så drop det. En culotte skal bare smides i ovnen ved 100 °C i et par timer. Der skal ikke hældes væske ved, hvis du vil have at kødet skal forblive rødt. Vær obs på, at der ikke kommer meget sky til sovs. Find på noget andet i stedet, f.eks. bernaise eller hollandaise.

Hold så øje med temperaturen: Temperaturen må ikke overskride 60 °C. Stop f.eks. stegning ved 50-55 °C og eftervarm kun, hvis der er behov for det. Optimalt set skal sluttemperaturen ligge i intervallet 55-60 °C . Skru op eller ned for temperaturen, så det passer med at stegen bliver klar til tiden.Vær i øvrigt opmærksom på, at ovnens indikator for temperatur kan være noget usikker – temperaturen kan f.eks. godt vise 20 °C forkert.

Bruning

Bruning er en separat proces ved langtidsstegning ved lave temperaturer (60-120 °C). Kød bliver først brunet ved temperaturer over 130 °C.

Fra nedenstående kilde anbefales bruning ved meget høj temperatur i meget kort tid. F.eks. over en trækulsgrill med et godt drys rosmarinkviste. Bruning kan ske både før eller efter langtidsstegningen, men af praktiske årsager er det som regel smartest at brune kødet inden langtidsstegningen (når først stegen er færdigt og gæsterne ankommet, gider man ikke stå med bruning på grill – husk på at temperaturerne er vigtige under bruningen: For høje temperaturer i for lang tid påvirker kødets farve og smag).

Lad kødet hvile
Grunden til at kød skal hvile, er at det opvarmede vand inde i kødet danner et tryk. Det udvider sig og danner damp. Trykket presser så kødets væske ud af når man skærer det. Trykket forsvinder når vandet bliver køligere. Vandet i langtidsstegt kød er ikke så varmt. Derfor er der ikke så meget tryk, og det holder bedre på væsken.

Kilde: kvalimad.dk