Klassisk fransk chokolademousse

En klassisk favorit, som de fleste kan lide. Tilbehør kan varieres i en uendelighed – brug f.eks. frugt og is. Kan laves uden mælk.

Ingredienser:

  • 225 g mørk chokolade, gerne Guanaja 70%
  • 50 g usaltet smør (kan erstattes af mælkefrit alternativ)
  • 9 æggehvider
  • 125 g melis
  • 6 æggeblommer

Fremgangsmåde:

Smelt chokoladen langsomt i en skål i vandbad. Pisk chokoladen sammen med det bløde smør i en stor skål.

Pisk æggehviderne skummende med en håndpisker. Tilsæt én spsk melis og fortsæt med at piske på lav hastighed. Når sukkeret er opløst forøges hastigheden til det højeste. Når æggehviderne er stive, drysses den resterende mængde sukker forsigtigt ud over hviderne. Hvis sukkeret tilsættes for hurtigt kan hviderne miste deres bæreevne og blive tynde. Pisk videre til æggehviderne er faste og elastiske. Tilsæt æggeblommerne og vend dem forsigtigt, men grundigt i.

Vend dernæst 1/3 af denne blanding i chokolade/smørmassen. Brug en dejskraber med skaft og bland hurtigt massen ved at vende fra midten og ud mod skålens side samtidig med at skålen drejes. Tilsæt resten af hviderne. Bland til den er ensartet.

Hæld moussen i en souffléskål eller i portionsskple og sæt den i køleskab, tildækket.

Server evt. som “æg”, som let rulles sammen med en ske. Det er en nem og flot måde at servere moussen på. Æggene laves ved at trække en ske vandret langs moussens overflade, og lade massen forme til et æg. Erfaringsmæssigt kan det være nødvendigt at fryse moussen inden man laver æggene.

Havregrynskugler

En nem og god lækkerbisken.

Ingredienser:

  • Finvalsede havregryn 175 g
  • Flormelis 100 g
  • Kakaopulver 4,5 spsk
  • Blødt smør 100 g
  • Vand, kaffe eller juice 2 spsk

Fremgangsmåde:

Bland de tørre ingredienser i en skål.

Rør det bløde smør heri og ælt massen til den er sammenhængende. Tilsæt væske og ælt igen.

Tril små kugler og rul dem i kokosmel, flormelis og/eller kakaopulver. Du kan med fordel rulle dem i hænderne, – det får pynten til at hænge fast.

Stil havregrynskuglerne tildækket i køleskabet indtil serveringen.

Kilde: SP